www.f5b.dk

Startside ] [ Lipo balancering ] 10S Kokam 3200 pack ]


2-10 Cell Lipobalancer, Oktober 2005

Download diagram (zip fil, 400kb)

Finished 2-10 cell balancer build by Peter Dietmaier and friends from UMFC Graz

Mine første 10 celles balancere var bygget med dobbeltsidet print og mange smd komponenter, nemt når man kan det, men ikke det letteste at gå til som hobbyprojekt.

Derfor har jeg nu lavet et layout der benytter enkeltsidet print og standard komponenter. Det er lykkedes at klemme 9 balanceringskredse ned på et 10*8 cm print (hvilket er maximum størrelse man kan tegne i freewareversionen af Eagle).


2-10 Celles balancer, Oktober 2005 versionen. De sidste komponenter er på vej i posten.

Kredsløbet er originalt fra 'Richard' i Tyskland, men jeg har modificeret det så man ikke skal sætte jumpere for hvor mange celler man tilslutter (det kan man jo glemme). Balanceringskreds 1 balancerer celle 1 og 2, balanceringskreds 2 balancerer celle 2 og 3 og så fremdeles. Balanceringen er ikke afhængig af en specifik spænding, dvs. der balanceres uanset om cellerne er på 3.7, 4.1 eller 4.2 volt.

Der er ingen overspændings beskyttelsesfunktion i dette design, men det balancerer cellerne i en pakke så spændings forskellen imellem cellerne er under 1/100 volt. Præcisionen er primært afhængig af de to 10K modstande i spændingsdeleren, hvis man benytter smd modstande er 0.1% til at købe for penge, ellers er det typisk 0.5% man kan få.

Dioden i spændingsforsyningen til de to operationsforstærkere tjener to formål. Det ene er at undgå at L272 bliver aktiv når der kun er en celle tilsluttet til et balanceringskredsløb, L272 kræver nemlig 4V driftspænding, og på denne måde får den max 3.5V når der kun er en celle på = man slipper for jumpere. Det andet formål er at beskytte 358'eren hvis man bytter rundt på plus og minus - tak til Flemming for at hjælpe med dette ;-)

Har du ikke behov for 10 celles versionen, så kan du nøjes med at lodde komponenter i det antal du har brug for, skal du f.ex. balancere max 5 celler, kan du nøjes med at sætte komponenter i de første 4 balancere (startende fra Cell1)

Til forbindelsen imellem balancer og akku, benytter jeg fladkabel og tilhørende stik. Det er dejligt nemt at klemme stik på fladkablet, og chancerne for at få byttet rundt på et par ledere små. Jeg har minus celle 1 på ledning 1, plus celle 1/minus celle2 på ledning 2, plus celle 2/minus celle 3 på ledning 3 etc (som beskrevet af Schulze i vejledningen til deres kommende 8-14 celles balancer).

Den færdige balancer plejer jeg at bygge en balsaramme omkring, og så beklæde kassen med oratex, krympeflex eller anden film, her et par billeder af en af de tidligere 10 celles balancere.

Udsnit af diagram

 

Voltage checker

Download diagram (zip fil, 9Kb)

Jeg har lavet denne spændingsmåler af to drejeomskiftere og et voltmeter. Man kan godt få drejeomskiftere der kan tage alle 10 celler, men jeg har ikke fundet dem til en fornuftig pris, derfor blev det til to stk topolede sekspositions omskiftere. Den første giver celle 1-5, eller skifter videre til den næste omskifter, som der så giver celle 6-10 og til sidst spændingen på hele pakken. Omskiftere står i ca 30 kroner stykket og voltmeteret blev købt til samme pris på udsalg.

 

 

Tidligere versioner af Lipobalanceren

'Sommerlejrversionen' som der blev bygget 8 stk af på El-sommerlejren hos Falcon

(diagram etc. til dette layout kan stadig findes her.)

10 Celles balancer med smd komponenter og mere følsom lysdiode indikation
.

 

NEJ afsnittet

 

Comments/updates/Rumors!, please contact webmaster: Claus Tønnesen  
25.marts 2006, Claus Tønnesen, all rights reserved